Jeg tog til Rom i maj for at skrive historien om Mia, nu skulle det være! Men som sædvanligt blev det historien om dig, min søskendesjæl, og alt dit, der hvirvlede mig til sig. Også i Rom.

– Hvad er det med os to, og alt det rod, og de dér fædre, siger du, og ler af at jeg kan misunde dig, i det mindste at have haft en; du er, trods din erklærede misundelse over min barndom helt uden, på det rene med at så fraværende er de fraværende jo alligevel ­aldrig.

Og også om min far er der, trods alt fraværet, en historie at fortælle, eller snarere adskillige: én mindst for hver af de mange børn han, udover mig, fædrede udenfor sit ægteskab, og for hver af de kvinder han ligeledes rask væk lod bag sig. Og ligesom historien om din handler de i sidste ende, og hvor besynderligt, og irriterende end, trods alt vel mest om kærlighed ♥

Og så også en lille smule om historierne om alle de andre fædre i vores familier, der gennem tiderne er blevet fortalt til os.